Personoplysning - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Personoplysning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En personoplysning, ofte i flertalsformen personoplysninger eller persondata,[1] er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.[2]

Personoplysninger kan for eksempel være personnumre, registreringsnumre, et billede, et fingeraftryk, en stemme, lægejournaler eller biologisk materiale, hvis det i praksis er muligt at identificere en person ud fra oplysningerne eller i kombination med andre oplysninger. Man siger, at oplysningen er "personhenførbar".[2]

Personoplysninger er defineret i databeskyttelsesforordningen som "enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person".[3]

Databeskyttelsesforordningen opdeler personoplysninger i tre kategorier:[3]

  • Personoplysninger
  • Særlige kategorier af personoplysninger
  • Personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger

Lovgivning og standarder

[redigér | rediger kildetekst]

Den Europæiske Union

[redigér | rediger kildetekst]

Flere eksempler kan findes på EU's hjemmeside for databeskyttelse.[4]

  1. ^ "Persondata". Bech-Bruun. Arkiveret fra originalen 2. juli 2022. Hentet 25. maj 2022.
  2. ^ a b "Hvad er personoplysninger?". Datatilsynet. Arkiveret fra originalen 25. maj 2022. Hentet 25. maj 2022.
  3. ^ a b Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EØS-relevant tekst), 27. april 2016
  4. ^ "Data protection". European Commission – European Commission (engelsk). 11. april 2017.